Sejltur-Middelfart-Lillebælt

Segelurlaub im Naturpark Lillebælt

Foto: Sebastian Vaskio

Sejl til Lillebælt og nyd det naturskønne farvand med mange gode oplevelser for både erfarne skippere, nye sejlere og familier med børn om bord.

Lillebælt er ideelt til lystsejlads i et godt beskyttet farvand. Oplev de smukke vige, snævringer, fortryllende indsejlinger og hyggelige lystbådehavne og de børnevenlige strande.
I Naturpark Lillebælt finder du inden for 30 sømil mere end 15 havne med mulighed for både korte og lange sejladser, når sejlene er sat er du lynhurtigt ude på åbent vand.
Læg til ved moderne marinaer, besøg de bynære havne tæt på fantastiske specialbutikker, moderne detailhandel og bykultur, eller lad roen sænke sig på en bådplads midt i smuk natur og tæt på unikke lokalsamfund.
Tag på en éndagstur til Brandsø, Bågø eller Fænø Kalv, hvor du kan ankre op og nyde stilheden, kaffen og den medbragte mad. I Lillebælt kan du altid finde et læ og oplagte steder at ligge for svaj.

Værd at vide, for jer som gæster vores område